Tilbage

 

Grundejerforening Klostermarken

 

 

Beslutningsreferat fra bestyrelsesmøde den 9. april 2008.

 

Mødet blev afholdt hos Michael Andersen, Fanningers Allé 10.

 

Deltagere: Niels Rosendahl, Jens Jensen, Tommy Gad, Michael Andersen og Mette Juhl.

 

Afbud: Ingen

 

Referent: Mette Juhl

 

 

  1. Konstituering

 

Bestyrelsen konstituerede sig således:

 

Formand: Niels Rosendahl (valgt til formand på generalforsamling).

Kasserer: Michael Andersen

Sekretær: Mette Juhl

Medlem: Jens Jensen

Medlem: Tommy Gad

 

Det aftaltes, at Niels fremover har kontakten med kommunen. Niels finder ud af, hvem der er kontaktperson hos kommunen og om kommunen skal have kopi af referat og regnskab. Tommy og Jens holder løbende øje med de grønne områder/engarealer. Michael samler mapper ind hos tidligere medlemmer og giver samtidig en vingave som tak for indsatsen. Mette opdaterer hjemmeside med referat og nye medlemmer m.v.

 

  1. Evaluering af generalforsamling

 

Mødet gik fint. Ikke så stort fremmøde og ikke så mange i svømmehal som de tidligere år. Skyldes nok bl.a. at dato er blevet ændret og at medlemmerne har fået dato at vide forholdsvis sent. Datoen må ud tidligere næste år.

 

  1. Grønne områder

 

Fremtidigt vedligehold af fællesarealer blev drøftet.

 

Engarealer skal slås, inden der smides frø. Tommy holder øje og vi indhenter herefter tilbud på slåning af engarealerne. I 2007 er arealet blevet slået 1 gang, hvilket nok er i underkanten. Det bliver foreslået, at vi holder engarealer og øvrige fællesarealer hver for sig – 1 slår engarealer og 1 slår fællesarealer. Der er indgået aftale med Vestermark indtil udgangen af 2007 vedrørende pasning af fællesarealer. Tommy og Jens kontakter Villy Thomsen og går en tur i området for at få en ide om, hvad der tidligere er gjort m.v.

 

Det blev luftet, om området fremover kunne vedligeholdes af privat mand i stedet for firma. Jens og Tommy undersøger.

 

Mette sørger for, at medlem, der kom med forslag fremlagt på generalforsamling ang. slåning af engarealer 4-6 gange årligt får brev om, at forslaget blev nedstemt.

  

  1. Parkering

 

Vi drøftet den nuværende situation. Det er blevet nævnt i indkaldelse til generalforsamling og på generalforsamlingen, at parkering bør undgås på vejene. Det ser umiddelbart ikke ud til at have haft en effekt. Parkering af biler bør ske på egen grund. Det er dog plads til, at gæster lejlighedsvis kan parkere på vejene. Vi ser det an og evaluerer det på næste bestyrelsesmøde.

 

  1. Hegn

 

Enkelte beboere har opsat dødt hegn i skel mod vej. Ifølge vedtægter/lokalplan må der kun opsættes levende hegn mod vejen. Vi tager punktet op på næste bestyrelsesmøde.

 

  1. Kommunen

 

Der er adskillige punkter, som skal drøftes med kommunen på et kommende møde:

 

·         Cykelsti ved bro oversvømmes (skolevej)

·         Cykelsti, mangler asfalt ved Magrethegården

·         Træer på Stages Allé.

·         Skraldespand ved legeplads og evt. eng – Hvad koster det? Tømning?

·         Obbekærvej, fodgængere går over vejen i stedet for under den nye viadukt

·         Læbælte ved Tornums Allé/Fanningers Allé – blev det ryddet op?

·         Postkasse på klostermarken

·         Skildpadder/riste ved stamvej itu

·         Grønt område fyldes op og tilsåes med græs? Vi kan slå fodboldbane.

·         Huller ved Obbekærvej (skulle blive ordnet)

·         Afleveringsforretning på Stages Allé og legeplads

·         Hajtænder, vigepligt, rundkørsel, bump – Jens brors forslag videregives

·         Overhaling forbudt på Obbekærvej ved Klostermarken

·         Tavle om grunde pilles ned, eller ajourføres

·         Parkering på stamvej.

·         Kan vi få et læbælte efter Stages Allé??

·         Limesvej, slidlag mangler vist

·         Miljøsti langs åen

·         Borgmester på Stages Allé skiltet??

·         Limes vej skiltet ser sjusket ud

·         Lygtepæl på stamvej er skæv

Endelig liste udarbejdes inden møde med kommunen.

 

  1. Legeplads.

 

Niels tager fat i Gert Nielsen og beder legepladsudvalget komme med mere konkret beskrivelse af, hvad der skal ske på legepladsen – tegning, beskrivelse, budget, tidsplan. Ramme kr. 90.000,00.

Michael tjekker, at forsikring vitterligt dækker legeplads og arbejde i eksisterende læbælte.


Næste møde: 20. maj 2008 kl. 20:00 hos Mette.

 

 

Referatet godkendt.

 

Ribe, den 20. maj 2008

 

 

Tilbage