Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Klostermarken
lørdag, den 5. april 2008 kl. 16:30 – 18:30 i Ribe Svømmebad
Dagsorden:
1. Valg af
dirigent
Ingen forslag. Tommy Gad, Limes Vej 2, meldte sig og blev valgt.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet.
2.
Bestyrelsens beretning for 2007 v/Villy
Bestyrelsens beretning blev fremlagt af Michael Andersen, da Villy var
fraværende. Se vedlagte bilag 1.
Bestyrelsens beretning gav anledning til følgende bemærkninger/spørgsmål:
1. Der blev fremsat ønske om, at samtlige referater bliver omdelt.
Referat af generalforsamling husstandsomdeles. Øvrige referater kan ses på
foreningens hjemmeside
www.klostermarkenribe.dk
eller ved henvendelse til bestyrelsen.
2. Der blev gjort opmærksom på, at der er huller i stamvejen ved udkørsel til
Obbekærvej.
Bestyrelsen tager punktet op med kommunen.
3. Der blev fremsat ønske om opstilling af skraldespande i området.
Kommunen har sagt nej, da de skal serviceres. Det er så op til bestyrelsen,
om grundejerforeningen selv vil opsætte skraldespand f.eks. på lejeplads og
betale for tømning heraf.
4. Bliver grøfter på Stages Allé ordnet af kommunen?
Ja.
5. Nogle af kugleristene i grøften på stamvejen er i stykker.
Nævnes for kommunen, der har vedligeholdelsen af stamvejen.
6. Parkering på klostermarken
Bestyrelsen er fra flere sider blevet opfordret til at tage emnet op.
Ifølge lokalplanene skal der være minimum 1½-2 P-plader pr. bolig. Dette har kommunen besluttet ud fra ønsket om i videst muligt omfang at undgå parkering på vejene på Klostermarken. Dette både ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt men også ud fra et ønske om, at området skal fremtræde flot.
Bestyrelsen vil gerne opfordre til "egne biler på egen grund". Det giver plads til alle de ekstraordinære situationer med gæster osv. men sikrer, at vi i hverdagen har et godt udsyn.
Især vil bestyrelsen opfordre til, at der ikke parkeres på stamvejen Klostermarken, idet der nemt kan opstå farlige trafikale situationer på grund af mindsket udsyn og vejbaneskift.
3.
Aflæggelse af regnskab for 2007 v/Michael
Regnskab vedr. 2006 er først revideret i 2008 sammen med regnskabet for 2007.
Regnskabet godkendes.
Kasserers aflæggelse af regnskab giver anledning til følgende
spørgsmål/bemærkninger:
1. Beboer
påtaler, at regnskabet for 2007 ikke var underskrevet, da det blev sendt ud
sammen med indkaldelse til generalforsamling.
Bestyrelsen har taget det til efterretning.
2. Er der indhentet tilbud fra andre entreprenører end Vestermark, der p.t.
står for vedligeholdelse af fællesarealer?
Ja, 2-3 tilbud.
3. Er
beløbet, der er afsat til vedligehold af veje, stort nok og hvordan er det
beregnet?
Kommunen har hjulpet med at finde frem til beløbet ved at kigge på priser
fra andre grundejerforeninger.
4. Skal arbejdet med de grønne arealer/fællesarealer i licitation?
Ja, når nuværende aftale udløber.
4. Orientering fra legepladsudvalget v/Gert
Gert Hollænder fortalte om lejepladsudvalgets arbejde i årets løb.
Først skulle der findes den rigtige placering, som også kunne godkendes af kommunen. Kommunen godkender placering på Stages Allé. Udvalget og kommune har ikke de samme ønsker til legeplads/legeredskaber og det stramme budget gør, at udvalgets ønsker ikke kan blive opfyldt. Grundejerforeningen må ikke gøre noget selv. Legepladsudvalget har holdt møde med kommunen på pladsen, hvorefter der blev lavet en skitse. Kommunen afsatte kr. 240.000,00, som alle er brugt. Der mangler at blive opsat borde/bænke og 2 krokodiller.
Herefter
bliver legepladsen overdraget til grundejerforeningen, hvorefter vi selv kan
tilkøbe yderligere legeredskaber.
Der bliver etableret en indgang til lejepladsen fra stamvejen, når vejen er ført
videre til næste etape. Kommunen er blevet oplyst om, at der ligger vand på
legepladen og erkender, at grunden ikke er blevet grubbet, da der ligger en del
træ i jorden. Bestyrelsen vil påpege det ved afleveringen.
Legepladsudvalget håber, at alle vil passe godt på legepladsen.
Orienteringen gav anledning til følgende spørgsmål/kommentarer:
1. Rutschebanen er ikke for små børn:
Legepladsudvalget var ikke klar over, at rutschebanen var til større børn. Det
fremgik ikke af det udleverede materiale. Den er kun for større børn, derfor den
store afstand på nederste ”trin”. Arbejder på at få en rutschebane til de små
børn.
2. Er legeplads forsikret?
Grundejerforeningen har en ansvarsforsikring, men pointerer, at leg sker på eget ansvar.
5. Rettidigt indkomne forslag:
Bevilling til lejeplads A eller B (hvis A forkastes)
Legepladsudvalget har søgt om penge hos grundejerforeningen til køb af legeredskaber/bålhytte. Der blev fremlagt forslag A og forslag B – var vedlagt indkaldelse til generalforsamling og kan ses på hjemmesiden. Der skal alene stemmes om forslag B, hvis forslag A forkastes. 17 stemmer for forslag A og 7 stemmer mod. Forslag A bliver således vedtaget. Forslag A indeholder en bålhytte og nogle legeredskaber til pris ca. kr. 90.000,00. Vedtagelsen er ikke en endelig beslutning af de i forslaget nævnte legeredskaber men mere en tilkendegivelse af, at grundejerforeningen vil yde et tilskud på ca. kr. 90.000,00 til udvidelse af legepladsen. Alle er velkomne til at rette henvendelse til bestyrelse/legepladsudvalg med forslag til legeredskaber m.v.
Slåning af engarealer ved Tved Å
Der er fremkommet forslag fra Tove og Niels H. Petersen, Tornums Allé 15 om, at engarealer ud for bebyggelsen og ned mod Tved å løbende bliver slået – 4-6 gange i vækstsæsonen.
Ved afstemning blev forslaget forkastet. Arealerne er blevet slået en gang i 2007 og bestyrelsen finder ud af, hvor mange gange det skal slås i 2008. Der henvises i øvrigt til, at det tidligere er blevet vedtaget, at engarealer skal slås 2-4 gange årligt. Se i øvrigt almindelige retningslinier for Grundejerforeningen Klostermarken på hjemmesiden.
6.
Vedtagelse af budget samt godkendelse af A og B kontingent 2008
A kontingent fortsætter uændret med kr. 1.200 årligt pr. husstand og B
kontingent med kr. 2.400,00 årligt pr. husstand. Alle husstande betaler p.t. A
kontingent.
7. Valg af formand
Følgende kandidater opstiller:
Thomas Jørgensen
Niels Rosendahl.
Som ny formand vælges: Niels Rosendahl, Stages Allé 21
8. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
Michael Andersen genopstiller
Maria Møller genopstiller
Villy Thomsen ønsker ikke genvalg
Thomas Jørgensen genopstiller
Jan Larsen genopstiller
Følgende nye kandidater opstiller
Jens Jensen
Tommy Gad
Mette Juhl
Til bestyrelsen vælges
Mette Juhl, Stages Allé 10
Tommy Gad, Limes Vej 2
Jens Jensen, Fanningers Allé 7
Michael Andersen, Fanningers Allé 10
Som suppleant vælges
1. suppleant - Jan Larsen, Fanningers Allé 2
2. suppleant - Thomas Jørgensen, Fanningers Allé 20
9. Valg af revisor og revisorsuppleant:
Niels H. Petersen, Tornums Allé 15, genvælges som revisor.
Michael Frederiksen, Stages Allé 23, vælges som revisorsuppleant.
10. Eventuelt
1. Hjemmeside
Ros til Mette Juhl for hjemmesiden.
2. Legepladsudvalg
Tak til legepladsudvalg for deres arbejde.
3. Er der nyt vedrørende stien ved bro, der har været oversvømmet?
Nej, det tages med på næste møde med kommunen.
4. Der
skulle ske udtynding af læbælte mellem Tornums Allé og Fanningers Allé inden
overdragelse til grundejerforening. Er det sket?
Læbæltet er overdraget og så vidt bestyrelsen ved, er læbæltet ikke blevet
udtyndet. Tages op med kommunen.
5. Der blev fremsat ønske om postkasse på klostermarken
Der henvises til, at der er postkasse ved Superbest og på Skyttevej.
6. Det blev nævnt, at der er opstillet private trampoliner/legeredskaber på fællesarealer – hvem forsikrer og er det tilladt?
Der opfordres til, at egne permanente legeredskaber holdes på egen grund. Kun lejlighedsvis bør der opstilles noget på fællesarealer og med tilladelse fra bestyrelsen. Bestyrelsen vil udarbejde retningslinier. Hvis der er et konkret problem, bør man gå til bestyrelsen.
7. Ønske
om fodboldbane, evt. på det område, hvor kommunen p.t. har jordbunker – vest for
Klostermarken (NB! Jordbunker er efterfølgende blevet jævnet)
Bestyrelsen tager det op.
8. Forslag om, at der ansættes alt mulig mand til at foreslå vedligeholdelse af fællesarealer.
Bestyrelsen tager det op.
Ribe, den 19. april 2008
Mette Juhl
referent
Bestyrelsens Beretning for året 2007
Som det tidligere er nævnt i mødereferat på foreningens hjemmeside, valgte vor formand Egon Ebsen at træde ud af bestyrelsen. Denne situation er der ikke taget specifikke forholdsregler for i grundejerforeningens vedtægter. Dog er det nævnt at formanden skal vælges på foreningens generalforsamling og bestyrelsen valgte derfor at fortsætte uden nyvalg af formand.
Jan Larsen indtrådte som suppleant og den manglende direkte formandsvalgte person, har ikke påvirket gennemførelsen af bestyrelsens daglige arbejde, udover at arbejdsområderne nødvendigvis måtte reorganiseres. Møder og arbejdsopgaver er på bedste vis blevet aftalt og fordelt mellem bestyrelsesmedlemmerne på de enkelte bestyrelsesmøder.
Af gennemførte arbejder i 2007:
Generel orientering:
Bestyrelsen vil opfordre alle medlemmer til at komme med input og forslag til bestyrelsens arbejde. Ris og ros modtages også.
Det er muligt at orientere pr. mail til de enkelte bestyrelsesmedlemmer - Se hjemmesiden. Specielt manglende arbejder i forbindelse med byggemodningen, vil vi gerne høre om. Arbejder som kommunen skal gennemføre før endelig aflevering.
Ribe den 5. april 2008
Bestyrelsen for Grundejerforeningen Klostermarken
v/ Villy Thomsen